Nordisk design. Skabt til hverdagen.
NordStaal Home blev skabt ud fra ønsket om at bringe de samme materialer og den samme kompromisløse kvalitet, som kendetegner NordStaal, ind i hjemmet. Serien bygger på et enkelt, nordisk formsprog, hvor design og funktion går hånd i hånd.
Rustfrit stål er kendt for sin styrke, lange levetid og minimale vedligeholdelse. Hvor mange møbler med tiden får mærker, mister farve eller kræver særlig pleje, er rustfrit stål skabt til at holde sig flot i mange år. Det gør materialet til et naturligt valg for møbler, der skal bruges hver eneste dag.
Med NordStaal Home ønskede vi at vise, at rustfrit stål ikke kun hører hjemme i industrien – men også kan tilføre hjemmet et eksklusivt, moderne og tidløst udtryk.